Julevarer

I denne søde juletid…

Bestil dine kvalitetsjulevarer…

AFHENTNING:
Afhenter du den 21/12, vil vi forvente, at der stort set ikke er kø.
Den 22/12 forvente vi, at der er kø, og den 23/12 forventer vi både kø og kaos. 🙂
Afhentning af stegte ænder den 24/12 kl. 9 – 12.

Ønsker du varer som tørsaltet bacon, juleskinke etc., så kom ned i butikken eller ring for at bestille dette.
Bestil gerne i god tid, da produktiontiden er 8-10 dage.

Vores fjerkræ er overvejende fra tysk opdræt. De har nydt det frie liv på markerne og fået foder der er 100% vegetabilsk og helt uden vækstfremmere.

Fjerkræet er kødfuldt og har især meget brystkød. Det lever i minimum 14 uger, dobbelt så lang tid som normalt, så den gode smag når at sætte sig. Det giver fjerkræ med væsentlig mindre fedt og markant mindre stegesvind. Når ænderne skal slagtes, hentes de hjem fra markerne og håndslagtes direkte på gården – helt uden transport og stress. Samtidig bliver dyrene tørslagtet. Det betyder længere holdbarhed og mindre risiko for spredning af eventuelle bakterier via vand. Efter slagtning luftkøles og modnes fjerkræet i kølerum for at intensivere den gode smag, inden det nedfryses. Fjerkræet slagtes i oktober, når vejret ikke længere indbyder til aktivt udeliv.

Vi har skrevet, hvor mange personer du kan forvente, kan spise af en given størrelse fjerkræ eller steg. Som udgangspunkt beregner vi 800-900 g pr. kuvert.

Husk samtidig at bestille fond, sovs, rødkål og evt. ekstra risalamande til juledagene.

Er du i tvivl om mængden, har spørgsmål eller ønsker i øvrigt, er du selvfølgelig hjertelig velkommen til at ringe eller tilføje en kommentar til din bestilling.

Alt kød vejes og afregnes til den angivne kg pris, når det afhentes i forretningen.